Total Leroy-F

Leroy-F

Hingsteføl


Født den 23.april 2019 


Hans mor Røde Mor kan ses på sin egen side.

Leroy-F er et højtstillet og særdeles velgående hingsteføl med de skønneste aftegn og meget stor selvtillid.

Han er lige nu ved at skifte farve og ender med at få den smukkeste meget mørkebrune lød.....wauw han bliver smuk på dressurbanerne.


På farsiden har han ingen ringere end Total Hope.

Total hope har ingen ringere end verdensranglistens nr. 1 Weihegold OLD og Totilas som forældre.


Den 7 årige Total Hope var i 2016 fløjhingst i Svensk Varmblod, hvor han også var brugsprøvevinder.

I 2017 vandt han suverænt det svenske dressurchampionat med en samlet score på 93,6% og karakteren 10 for fremtidigt perspektiv.

I 2018 vandt han suverænt 6 års klassen i Falsterbo.

I 2018 vandt han den lille finale til UVM i Ermelo og endte med en flot finaleplacering som nr. 9.

I 2019 er han placeret i S dressur under Isabel Freese og er kvalificeret til Nürnberger Burg finalen.


Hans mor Weihegold OLD ligger som nr. 1 på verdensranglisten. Hun startede sin karriere som årets hoppe i det tyske Oldenburg Verband. Hun har været placeret i bundeschampionatet, til UVM, vinder af Nürnberger Burgpokal og Lousidor Price.

I 2017 har hun vundet OL guld for hold, sølv individuelt. Til EM i Gøteborg vandt hun guld både for hold og individuelt. Sæsonen blev sluttet af med en fornem World Cup sejr.

I 2018 vandt hun World Cup.

I 2019 vandt hun World Cup.


Hans far Totilas er bl.a. 3 dobbelt verdensmester samt 3 dobbelt verdensrekordindehaver. Derudover er han vinder af Europamesterskabet samt World Cup vinder.

Totilas er far til mere end 20 kårede sønner, hvoraf flere udmærker sig i sporten på allerhøjeste niveau. Her kan nævnes Total US, Toto jr., Governour samt Top Gear.