Om os

OM OS

 Vi hedder Lars og Marianne og er lykkeligt gift med hinanden.

Vi har til sammen haft med heste at gøre i ca 100 år, og vores storhedstid som aktive stævneryttere var i 70erne ,80erne og lidt i 90erne....og Marianne prøver lidt til ind imellem stadigvæk, og vi avler dermed også rideheste til os selv.

Vi bor på Djursland på en rigtig dejlig ejendom med hal, ridebane og 6 hektar med egen skov til at ride i. 

Vi har desuden to vidunderlige hunde...Oda og Ofelia og

den skønneste storjæger missekat i stalden.


Vi startede for alvor med at avle i 2016, da vi overtog et par rigtig dejlige hopper og er nu grebet af at lave dressurheste af høj kvalitet, som samtidig skal  være særdeles ridelige og frem for alt have god holdbarhed. Vi bruger oceaner af tid på at udvælge europæiske/ danske hingste med spændende blodlinier og gode præstationer på dressurbanerne. Man kan nok kalde os en slags "oldschool-avlere", da vi fokuserer på et godt fundament samt at især vores hoppelinjer er præstationsstærke og ridelige. 

Vi ønsker, at vores heste kommer til at gøre det rigtig godt i sporten og avlen.

Vi synes, at man skal komme og se hestene, hvis man er interesseret i vores afkom, så man kan se og opleve, hvor nemme vores heste er i den daglige omgang.